105 variationer Warrierer med åbne arme

Arena udgiver digte skrevet af en maskine og en lang række tilfældige personer. Alle 105 Variationer udgives i forfatter, dramatiker og redaktørs navn, Peter-Clement Woetmann. Selvom det lyder utroligt, er det meget fint.


105 variationer af Peter-Clement Woetmann er et udtræk af poesimaskinen Blæk, som opstod i forbindelse med biblioteksprojektet Litteraturen finder sted. Og hvordan var det nu, det var?
Peter-Clenemt Woetmans 1011 sætninger i poesimaskinen Blæk oplevede jeg stillet op til det afsluttende seminar for biblioteksprojektet Litteraturen finder sted på Godsbanen i 2013. Jeg husker forskellige ord, der stod på skærmen og stirede. Måske sejlede de rundt og lod sig styre af skærmens firkantede "vægge". Man fangede et ord ved at trykke i den runde cirkel på én af de tre bøger. Uden man helt kunne bestemme hvornår, printede tekstmaskinen selv ud på en lille bon. Sådan en kunne jeg have haft liggende, men det har jeg ikke. Hvorfor gemte jeg den ikke? Den var nok ikke kvalificeret til at være en af de 105 variationer... eller... ville alle udtrykkene ikke være det? Siden mit møde med poesimaskinen har den rejst rundt i verden, forgrenet i en engelsk version og produceret flere tusinde digte. Nu ligger der 105 stk foran mig optrykt i et oplag på xxx og udgivet af forlaget Arena. Du kan læse, hvordan og hvorfor maskinen virker samt få lidt at vide om, hvor den har været i opstillet: UDOVER HER

en autogeneration 

Hvad skal man så stille op med Woetmanns autogenererede digte? Han har jo ikke skrevet dem selv, men overladt det kunstneriske puslespil til hvem end, der kunne have lyst til at lege lidt med ordene (en god definition for poesi?). Det Woetmann selv har skrevet er de 1011 sætninger, som maskinen bruger til at generere digte i samarbejde med læseren. Tilfældigheder spiller ind... og på bogens flap nævnes der også fejl.Når ideen om en fejl bringes op på den her måde, ser jeg det som et forsøg på at starte en samtale om poesiens inderste væsen.

 Er der fx tale om fejl, når digtet er endt ud sådan her?:

Var disse linjer virkeligt virkelige? Jeg havde dig. Jeg havde dig. Jeg havde dig. Jeg havde dig. Jeg havde dig. Jeg havde dig.

Jeg havde dig jeg havde dig...

Digtet fortsætter et par linjer mere (på samme måde uden variationer), inden maskinen har valgt at printe. Hvad mon brugeren/(digteren?) har tænkt? Poesien er som et menneske. Den kan ikke være forkert, men klodset. Klodset kan poesien godt være.


Som læser har man ikke de store forventiniger til digtene. Hverken omslag eller titel lukker af gode grunde op for særlig meget... men de lukker heller ikke ned for noget. Det bliver den forkromede pointe med 105 Variationer, der kan en del mere, end man skulle tro.

Du lyttede til mit heftige hjerte

Som fra en lyttende instans er digtene blevet til gennem en omsiggribende forudprogrammeret øresnegl. Alt accepteres. Også gentagelser, der i virkeligheden fungerer godt som tryghedsmiddel hos læseren. Denne får dermed bekræftet det, han hidtil har læst af samlingen, og det fungerer som antivildfarelse midt i vildfarelsen (definition for læsning af poesi?). Når man læser kan det være svært at huske præcist, hvad man læser. Dette afhjælpes bl.a. på denne måde.

Her er et godt eksempel på, hvordan de forudskrevne verslinjer har sans for den enkelte læser/skaber men samtidig skriver sig ind i en klassisk OG moderne poetisk grundopfattelse på én gang.

At lytte gav ikke længere mening. Sætningerne er filtrede tråde. Som i morges. Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Enkelte slukker bål og stivner i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet. Søge ly i den flod. Krukkerne stod i den lysende linke imellem en trappe og husenes skygge under tagene. Afsindighed. Udsalgsvarer.
s. 54 - 105 Variationer, Peter-Clement Woetmann

Der er et metaplan, en læserhenvendelse, et plan for det naturskønne, dyb mystik og elementernes uendelighed og til sidst et plan for moderne virkelighed og realiteter som afsindighed og  udsalgsvarer.

Woetmann skriver sætninger, der både peger fremad og bagud. Digtene er imponerende hermetisk åbne og skal læses af alle. Skilles ad i enkeltsætninger på ny af disse læsere, som på den måde kan tage enkelte linjer med i deres egen virkelighed. Det kunne fx være bestseller-linjen: "hver morgen vågner jeg op og tænker: Wow! nogle smukke øjne. Du må ikke forsvinde" . Det søde naive og umiddelbare poetiske udtryk funkler i Woetmanns verden, hvis grundstemning bl.a. kan beskrives med denne afsluttende kommentar:

"Men mit sprog er et landskab. Sætningerne er en ørken."

Om poesimaskinen og Blæk

http://blaek.netlitteratur.dk/?page_id=83 - det er først når der interageres med værket, at der er et værk... det samme kan og har altid kunnet siges om læsing. Det er først når et værk læses, at der er tale om et egentligt værk...


Blæk (poesimaskinen) rejser verden rundt..



105 Variationer
af Peter-Clement Woetmann
udgivet på Arens



Til daglig driver Peter-Clement forlaget Kronstork... http://kronstork.org/