onsdag den 15. oktober 2014

Når Books on Demand skader din virksomhed

Af og til tikker der bøger ind til anmeldelse på bloggen, som er ulæselige og derfor uanmeldelige. Det skaber et problem for mig som anmelder. Mit ønske er at tage et værk op til kritisk vurdering indenfor visse kunstneriske, æstetiske og litterære rammer. Jeg vejer form og indhold op imod hinanden og lader stil og plot duellere, men hvad hvis disse nedslagspunkter hverken kan stilles op imod hinanden eller vurderes indenfor overordnede rammer?