Ny håndbog i haikuskrivning

Den danske forfatter Bo Lille har skrevet en oplysnings- og undervisningsbog om haiku-digtet. Det er en passioneret håndbog i, hvordan man skriver disse små fortættede digte. Man skal læse tidernes store haikudigtere fra Basho til Tranströmer, og man skal gå en ginko, skrive et haibun og lade indtryk af naturen blive til haiku.  

På dansk findes der i forvejen to håndbøger. Hans-Jørgen Nielsens 'HAIKU' - introduktion og 150 gendigtninger fra 1963 og Hanne Hansen & Sys Matthiesens At skrive haiku fra 2003. Hans-Jørgen Nielsens bog er efterhånden blevet en klassiker. Introduktionen er saglig og udvalget er et gennemført udvalg af kendte og mindre kendte japanske haikudigtere. Hansen & Matthiesens noget mindre guideagtige hæfte er ligeledes sagligt. Tonen er kortfattet, der er kun få citater men en god historisk gennemgang af de såkaldt "fire store". Her handler det hovedsageligt om, hvordan man skriver, men der er også en tråd til amerikanske miljøer samt internetkilder. 

Bo Lilles Haiku - håndbog er på mange måder en mellemting og derfor et godt bud på en undervisningsbog til folkeskolen, som er der, hvor haikuet (haikuskrivning) i mange tilfælde introduceres første men også sidste gang. Bogen giver en kort historisk gennemgang af genrens udvikling, giver eksempler fra de klassiske japanske digtere Basho, Issa mfl. men også de moderne fortolkere af genren Kerouac, Ginsberg og Tranströmer (hvor er Gary Snyder?). Lilles øje for beatgenerationen er interessant men i den grad retfærdig. Læser man fx Kerouacs Dharma bums spiller haikuet netop den rolle, der giver det berettigelse i en vesterlandsk sammenhæng. Det kan lære os at improvisere og suge naturen til os i en umiddelbarhed, der ikke er forplumret af fx  vestlig eksistentiel filosofi. 

Den vestlige tilgang til haikuet er dog Lilles anden dagsorden i bogen. Lille problematiserer det strenge haiku. Sidst i bogen finder man blandt andet en lille poetik henvendt til læreren. Poetikken diskuterer den danske tilgang og forholden sig til haikuets egentlig stramme og regelomspundne form, som i dansk kontekst fylder mindre og minder. Naturreference, situations-øjeblik og nutidskrav ses der efterhånden småt på, mens stavelser og linjer i det store hele holder ved. Og hvad kan vi bruge det til, spørger Lille skolelæreren? 

Svaret er blandt andet, at vi er danskere, og vores sprog og virkelighed passer ikke direkte ned i den japanske (som heller ikke passer længere, pointerer han). Derimod skal vi holde fast i det, som Lille måske ville kalde for haikuets knytæg. Haikuets poetiske og tætpakkede indtagelse af verden, en form siger utrolig meget med få "fagter". 

Det mest befriende og måske også det, der gør Lilles håndbog ekstra interessant for selv de mindste elever, er den enkle stil, som bogen er holdt i. Den er formidlet let og simpelt med tegninger og typografi så eleverne selv vil kunne læse i bogen. Tonen er munter, og man kan næsten høre Bo Lille selv stå og tale. Netop sidstnævnte er en af forfatternes styrker. Den stærke passion kan fornemmes i de eksempler, Lille selv giver gennem  bogen. Jeg vil fremhæve hans haibun, der handler om en turistattraktion i Japan. Haikuet i haibunet lyder:

200 yen

afleveres ved lugen

og Buddha smiler

Har man fulgt med i Lilles haikuskriverier, har man heller ikke kunnet komme udenom klassikeren: 

Haiku rummer alt

krøller en verden sammen

til et lille æg

men jeg er faktisk mere tosset med det her, som betegner Lilles pædagogik glimrende: 

Hvis jeg ku haiku

som ham den samurai ku

blev du sgu bleg, du!

Haiku - håndbog er udkommet på forlaget Mellemgaard sommeren 2014, paperback på 78 sider.