torsdag den 4. september 2014

ME LOVE YOU BIG TIME haha

Der står "massagehaiku" som undertitel på titelsiden inde i det lille hæfte fra Jorinde & Joringel. Det indeholder Thomas Ahrensbølls haikudigte, en genre vi efterhånden er blevet ret bekendte med i dansk digtning i et egentlig ret vidt omfang, både hvad angår målgruppe og indhold. Haikuet konverteres til sms-digte, bryder op med form på tre linjer og stavelser på 17. Indholdet spænder fra natur, metadigt og zen til hverdagsbilleder og danske hunde og humor, fra det almindelige til det ualmindelige og så videre og så videre. ME LOVE YOU BIG griber det an på en fantastisk sjov måde, både morsom, genrekritisk/loyal og lokal-erotisk ved at klippe lidt forskelligt sammen. 

fx

Berøringsvenlig
go-go darling boblebad
Kina-Grillen frost

eller 

Brunettefrækkert
veldrejet venusfigur
Tarm tågebanker

Hvorfor er det sjovt, og hvordan giver det mening? 

Haikuet har oprindeligt en række regler. Man er holdt op med at følge dem, fordi vi ikke går ind for begrænsninger eller sådan noget. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Men en af reglerne er, at det skal være årtidsbestemt, have noget med naturen at gøre og springe ud fra en konkret situation med universel betydning. 

Thomas Ahrensbøll Hansens digte dækker netop situationen og årtidshenvisningen ved i sidste linje at angive et sted og en vejrsituation, hvilket står i skærende kontrast med massage-annonce-pigen fra de to første linjer. 

Digtene er sjove at læse og læse højt for andre. De er gode lydstumper og genrelegen mangler i virkeligheden eksponering i dansk litteratur. Der var Llambias og sonetten, men det var ikke helt så letsindigt og morsomt. 

Bogen er udgivet hos Jorinde & Joringel i 2012

God dag






Ingen kommentarer:

Send en kommentar