By-blomster: Flowering L Magazine

--> Jeg vil de kommende dage belemre jer ikke-eksisterende læsere med blog-indlæg om min tur til New York City. Det kommer til at handle en lille smule om litteratur og en del om New York, som den vil forme sig under mine fødder.

Byen er en kolos. Den er altid i bevægelse og ubeskrivelig i størrelse. Man får ikke fingrene om NYC og man bliver aldrig ét med sit kvarter, for der er altid noget, som ikke var der før.

Hvad kan man så bruge sådan en påtaget smøre til? jeg har kun været her en aften… og selvom klokken kun er ni, kan jeg simpelthen ikke holde øjnene åbne længere. De falder i i ny og næ, og kroppen får lyst til at falde sammen som en kludedukke. Man kunne spørge mig, om jeg overhovedet har set noget på min færd gennem gaderne?

Jeg var heldig at falde over en sjælden ørkenblomst. Det var simpelthen et tilfælde, selvom byens almindeligheder, der tvinges frem af konkurrencen og den enorme mængde af frittænkende i kombination med bemidlede, nok blot er (som sagt) almindeligheder. Ikke desto mindre landede jeg i faldet med ansigtet i The L Magazine. 

The L Magazine er et lille gade-blad i a5-format. Teksten er presset hårdt sammen på de små sider, og ved siden af en del annoncer får det et look fra 50’ernes. I mine øjne er det et moderne dynamisk og progressivt lille tiltag, hvis grundtone og gratis-tilstedeværelse (sammensat med interessante tekster vedrørende byen) fungerer som et spændende krydderi, man kunne markedsføre i hele verden. 

Bladet har en spændende side af Paul Legault, der hedder English to english translations -BROOKLYN’S ICONIC BOOKS IN ONE (OR TWO!) SENTENCES. Sådan håber jeg i hvert fald, siden ser ud, for den er ganske humoristisk. Om Paul Austers The Brooklyn Follies lyder referatet småsarkastisk: ”Nathan Glass wants to crawl into a hole and die. So he moves to Park Slope. But then he accidentally likes it there.”

Bedst rammes Walt Whitman for den del af Leaves of grass (Crossing Brooklyn Ferry), hvor han befinder sig i New York City. Whitman synes at opnå evigheden, mens han star ansigt til ansigt med floden. Synet af bølgerne får ham til at tænke på alle dem, der har krydset floden og dem, som i fremtiden vil krydse floden. Legault formidler dette med en vis humoristisk sans: ”I can see you. Yes, you. You who live in Brooklyn. In the future. Hello!”   

I morgen skal jeg ud i gaderne og finde det nyeste nummer af The L Magazine.

For mere litteratur-sjov kan man gå ind på www.bkmag.com

Billederne er af mig taget på øst-kanten af Manhattan omkring 79th st.  

Indlæggene er relativt uredigerede og vil til tider være direkte åndssvage. Det må De, kære læser, bære over med.