søndag den 30. september 2012

Leder: Det uredigerbare manuskript


Der sker for tiden meget i litteraturens rum. Tendenser er der som sådan nok af, men den det skal handle om her har i virkeligheden nok altid eksisteret. ”Det uredigerbare manuskript” kunne man kalde fænomenet.

fredag den 28. september 2012

Rowlings 'The Casual Vacancy' skuffer kritikere til trods for over 2,5 mio forudbestilte eksemplarer!


Rowling er ude med hårdtslående litteratur til de voksne, men den mangler ifølge de britiske anmeldere dybde, er for voldsom (et spring fra hendes tidligere forfatterunivers) og så er det hele overeksponeret til noget, det ikke rigtig er. Det er Rowlings navn, men kunne du lide at læse Harry Potter (også selvom du er voksen), så er det ikke sikkert, at du kan lide hendes nye bog.  

mandag den 24. september 2012

Leder: Debut-anmeldelsen


At anmelde debutter, det er en genre for sig. Den livgivende anmeldelse. Den er med til at sikre de laveste i fødekæden eksistens. Desværre er det en truet art, for der er knap nok plads til anmeldelser i dagbladene. Den ukendte debutant må alt for ofte vige for velkendte navne, der for anmelderne er svære at anmelde med den litterære integritet og ærlighed i behold. Området kan sammenlignes med beskæringer på uddannelsesområdet!

torsdag den 20. september 2012

Bebop publicerer Cool, spritnyt tidsskrift, i forbindelse med Bebop-prisen


Netop i dag udgav det lille eksklusive og kreative forlag Bebop første nummer tidsskriftet Cool. Tidsskriftet er et kunst-genre-krydsende litterært tidsskrift, som udkommer, så man ikke kan abonnere på det. Jeg ser det som en del af eksklusiviteten, at man på den måde skal ned i boghandlen for at hente bastarden – et koncept jeg synes godt om. Men sådan hænger det alligevel ikke sammen. Man kan nemlig bestille det hos både g.dk (Gyldendals netboghandel), Saxo og alle mulige andre net-”steder”. Selvfølgelig. Første nummer indeholder bl.a. et genoptryk af Peter Laugesens debutsamling fra 1962 og en lyd-cd. Specielt genoptrykket synes jeg viser, at forlaget holder den specielle og unikke linje som epicenter for interessante udgivelser. Cd’en kan knyttes til Bebop-prisen, som også netop i dag er blevet uddelt (dog for femte gang).

mandag den 17. september 2012

Leder på Om Kunsten











Jeg introducerer hermed en ny teksttype på bloggen. Almindeligvis hører den hjemme i aviser og tidsskrifter, hvor den efterhånden bliver brugt til lidt af hvert. Her skal den fremstå i sin originale. Den skal mene noget om noget eller nogen. Den skal forholde sig kritisk til den litteraturpolitiske virkelighed. Den kommer første gang på søndag. Dette er blot en definerende annoncering.

lørdag den 15. september 2012

Nox kom torsdag!

Endelig kom den! Anne Carsons Nox skulle være kommet til Damark d. 23. august men blev forsinket under skibsfragten imellem Kina og Basilisks forlagslokaler i København. Nox er den hidtil mest eksperimenterende udgivelse i Basilisks katalog, der normalt indbindes i enkeltfarvede og simple pap-omslag. Carsons meget specielle værk er trykt på ét meget langt ark, der foldet som en harmonika er lagt i en æske af stærkt pap, som simulerer værkets bog-agtighed visuelt. 

onsdag den 12. september 2012

BlogLogger

Der har længe været et hul i en af Om kunsten om kunsten og kunstens undersider. Nu er den endelig opdateret med en ny tekst om mig som blogger og om bloggens historie.

BlogLogger

lørdag den 8. september 2012

Det som har manglet i politikken, det er poesien.














Der var gode og dårlige oplevelser på Pavillonscenen i dag imellem 12 og 15 men en overfed stemning til festivalen generelt. Det er lørdag og litteraturfestivalen vild med ord er i fuld gang. Jeg har meldt mig som frivillig og skal være medhjælper ved Pavillonscenen. Der er heldigvis ikke rigtig noget at lave for den frivillige medhjæper, så jeg skal bare sidde og høre de forskellige forfattersamtaler. Det fører bl.a. til en fantomoplevelse af forfatteren Einar Már Gudmundsson.