lørdag den 3. marts 2012

Begyndelsen på den nye kultursektion i politiken?



"Skal man udfordre sin forfærdelige nabo til duel eller læse Dostojevskij og lære at elske idioten?" Sådan lægger Politiken ud med et nyt tiltag på litteraturens vegne. Det er en humoristisk nabo-metaforisk symbolik, der er med til at binde Dostojevskij sammen med nabo-strid og medicin. Ligesom Stefan Kjerkegaards nye blog-tilstand er blevet til Litteratur-patient (før var han Litteratur-coach og mere overlegen i det), har Politiken nu også valgt at benytte sig af en metafor fra lægeverdenen. Som læser bliver du nu patient, og du kan så henvende dig til bog-doktoren via email eller et godt gammeldags håndskrevet brev. Ligeledes flytter perspektivet sig og medicinen bygger på anbefalinger i stedet for anmeldelser. Det handler på en eller anden måde om, at få det bedre af at læse god litteratur!

Det her aktive eller interaktive tiltag lyder umiddelbart spændende. Man sender et spørgsmål og får så svaret på internetsiden, hvor alle andre så også kan se, hvad de skal læse imod hold i nakken, dårligt naboskab eller blot en sparsom forkølelse. En sådan pragmatisering af litteraturen er både humoristisk og et friskt tiltag. For det virker som om originaliteten er tilstede i projektet. Det flotte ordspil imellem Dostojevskijs romantitel Idioten og så den uudholdelige nabo på den anden side af stakittet er en rigtig god begyndelse. 

Den anderledes tilgang til litteraturen i et givent læser/anmelder-forhold placerer stadig læseren i en underdanig rolle, men han får nu på anderledes vis lov til at konferere sig med denne anmelder eller litteraturekspert. I bogdoktorens litteratur-anbefaling er der en anden godmodighed i kommunikationen. Forholdet bliver mere ligeværdigt, når smagsdommen umiddelbart udebliver fremfor en venlig godmodighed. Samtidig vil det nok være tilfældet, at anbefalingerne flytter sig fra de nyudkomne bøger, som anmelderne dømmer, til  klassikere, man kan drømme sig langt væk i og få det bedre. 

Man kan håbe, at det alt sammen er begyndelsen på den nye kultursektion. Det er som et friskt pust, der selvom det er velkendt, virker fornyende. Og hvis det på samme måde bliver muligt at gå til anmeldelserne af den helt ny litteratur - hvis det kan være lige så forfriskende, så er det måske slet ikke så ringe, at bogsektionen nedlægges til trods for, at bøgerne så ikke længere har deres eget værelse.

1 kommentar:

  1. Jeg kan ikke gennemskue, hvor teksten insisterer på sine højttalende bogstaver...

    SvarSlet