Charles Dickens fylder 200 år

Charles Dickens har nu: 200 rufler på kistebunden. De fleste har hørt hans navn et eller andet sted. Det er et standart-spørgsmål, når der på Trivial Pursuit-kortet står: Hvem skrev Oliver Twist? Man bør faktisk vide det. Dickens levede fra 1812 til 1870. Han var opfostret i London og skrev himmelsk om byen i en tid, hvor industrielle forandringer fik byer verden over til at eksplodere. Dét er en af grundende til, hvorfor det stadig er interessant og spændende at læse Dickens. En anden er, at han skriver hæsblæsende og blændende. Han skriver forfærdelig godt.
I virkeligheden findes der vel ikke nogen bedre guide til London, end hvis man læste alle Dickens' romaner. Chesterton skrev engang om Dickens: "He walked in darkness under the lamps of Holborn, and was crucified at Charing Cross… He did not go in for ‘observation’, a priggish habit; he did not look at Charing Cross to improve his mind or count the lamp-posts in Holborn to practice arithmetic… Dickens did not stamp these places on his mind; he stamped his mind on these places." For at understrege, at Dickens ikke skrev en guide over London, en by-fysiognomi, har jeg ikke læst en bedre beskrivelse end Chestertons fiktive omvending af guide-billedet. Man skal altså læse Dickens for disse prosaiske eksplosioner (som Bukdahl mere eller mindre kalder dem i et kort interview i dagens net-politiken). Han skrev ikke bare om byen. I dag er han så tydelig en klassiker, at han på sin vis forandrer London foran den læsende.

To dagblade har på nettet valgt at bruge spalteplads på Dickens. Politiken gør det i bredt omfang med interviews af fem danske forfattere, men dækningen kunne godt have været bedre. Interviewene kan findes i artiklen: Krisen har gjort Charles Dickens aktuel. Jeg synes den der overskrift byder ind til lidt mere end man finder. 
Kristeligt Dagblad dækker også jubilæet. Der bringes ti citater på dansk, delvist med den menneskelige vinkel dagbladet ynder at sætte på alt , hvad de rører ved. Det er en udemærket gestus, når de skriver: "Alle og enhver kan være i godt humør og ved godt temperament, når han er godt klædt på. Det er ikke beundringsværdigt.", men hvad der mangler er det engelske sprogs uefterlignlige elegance og nogle citater med lidt mere fart og crazyness henonver. Læs selv her.