Jeg snublede over en interessant artikel på jyllandspostens netside. I London eksperimenterer de med, at folk kan placere deres aflagte bøger på nye hylder i undergrunden, når de ellers ville have smidt dem ud. Er det ikke en vild idé? Hvad er det for et dynamisk bybillede, jeg ser for mig?
Man rejser rundt med en bog i hånden. Når man har læst den, stiller man den tilbage på hylden og tager en ny med sig på vejen. Man rejser konstant rundt med én bog i hånden. Når man selv er hjemme, er bogen ikke hjemme, for bogen har hjemme i byen eller rettere sagt i undergrunden. Og når man går ud i byen er bogen hjemme. Det er måske en ny måde at opleve bogen som NYHED på. Ordet vil florere på gaden som The spectator og The tatler gjorde det for 300 år siden. Hvem får fat i den slidte udgave af Roland Barthes Mytologier næste gang, hvor står det tredje og sidste bind af Ringenes Herre - Victoria eller Picadilly Circus? Og kan man finde Shakespeare nogen steder?
Jeg vil tage det nye bybillede op og tvinge mig selv til London så snart som muligt... og måske vil jeg begynde at lægge mine bøger forskellige steder i byen uden at føle, at jeg har glemt dem. Det er jo tid til at nogen andre skal læse dem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar