Ja, selvom du nu har trykket på "læs mere", så får du nødvendigvis ikke mere at vide. For hvad skal jeg kunne sige, der bløder op i denne økonomiske hårde mave? Jeg har ikke pengene. Jeg har ikke engang været i Poesiens Hus, sådan en sløv litteratur-jyde... bekymrer han sig overhovedet om poesien udenfor bloggen og i den virkelig verden? JA, det gør jeg!
Sagen er paradoksal, for når nu det går så godt for Løves Vin- og Bogcafé, hvorfor kan huset for dét, det hele handler om så ikke?
Jeg fatter det simpelthen ikke. I det hele taget, hvad er det for en fejl poesien gør, siden der ikke er nogen, der køber dens små indbundne farverige samlinger, der kun bliver farverigere, når man åbner dem? Mange ville sikkert mener, at det ikke er poesien, der gør fejlen, men den brede danske befolkning. Og det kan der være noget om... men som en sand visdomsfigur vil jeg understrege, at der aldrig kommer noget godt ud af, at forholde sig til andres skyldshistorie. Og så går det måske op for en, at det heller ikke er poesiens skyld? Det er jo faktisk poesien, der er i nød!
Så lad os hjælpe den ved at læse den og tale om den til alle. Køb den, giv den ud, drøm den, sid på den, lugt af den, udgiv den og vær den . Måske falder Poesiens Hus, fordi poesien er flad; det betyder ikke at poesien falder... jeg tror på, at poesien har flere hjem, end man skulle tro.
Billedet er fra De pyntede børn af Mads Ljungdahl, der holdte udgivelsesreception i Poesiens Hus d. 30. september
Ingen kommentarer:
Send en kommentar