onsdag den 27. juli 2011

Sommerdage

I Ide Hejlskovs debutroman Pårørende efterlyses - 10 spor af en roman findes der på karakterlisten personer som "Karl Bent Kristensen: medlem af organisationen, den anden Karl i organisationen" og "Karl Jørgen: medlem af organisationen, den tredje Karl i organisationen, optræder ikke som tilstedeværende person." De to Karle står som nærmest uopnåelige identiteter, da der tilsyneladende ikke figurerer en første Karl i organisationen. Desuden hedder organisationen bare "organisationen", og den person, hvortil de pårørende efterlyses, hedder i fiktionen Kristian Bent Kristensen samtidig med, at der tilsyneladende i virkelighedens JP d. 2. januar 2003 savnes pårørende til en (identisk?) Kristian Hermann Kristensen. Ligeledes figurerer det telefonnummer, som karakteren Niels Bent Kristensen i første "spor" af romanen ringer på for at melde sin som pårørende, også i JP-annoncen.

Hvad er det her for noget? Det spændende er, at læsningen kommer til at foregå på en platform fuld af mørke pletter. Selv efter man har set efter, er man i tvivl om, hvorvidt det man så nu også, var det, man så. Man kan forestille sig at flere uvisheder kunne gøre læseren utryg og hurtigt miste interessen. Det er faren for den læser, der ikke er i stand til at hengive sig i undren over kluddermutters løsslupne lege. På den anden side af barrieren kan man vinde en ekstra dimension, og det er det, jeg satser på at gøre.

Jeg er allerede vis om flere forviklinger af virkelighed og fiktion og venter bare på, at der kommer flere til. Jeg læser romanen, som er udgivet på det spritnye forlag Autre, forlaget der kun udgiver utilregnelig litteratur, og graver i en anmeldelse snarest ned i, hvad det egentlig er for et eksperiment, der er tale om samt, hvad det hele går ud på; hvis det altså går ud på noget?!

se evt. forlagets hjemmeside www.autre.dk og læs mere om utilregnelig litteratur

4 kommentarer:

  1. Hej Thomas,
    jeg har lige opdaget din blog. Dvs,jeg har vist set den før, men det er netop gået op for mig, at du er dig. Måske støder vi på hinanden næste år, jeg kommer til at befinde mig på kasernen af og til i hvert fald. God sommer.
    dd

    SvarSlet
  2. Ja, jeg er mig:-) Jeg er dog næsten mere virkelig her end på kasernen til efteråret. Jeg har været så heldig at få en studieplads i Barcelona, hvor jeg skal læse Teoria de la literatura comparada.
    Hvordan går det på forfatterskolen?
    Jeg håber vi støder ind i hinanden en dag:-)
    T

    SvarSlet
  3. Jamen, det gik fint og meget hurtigt. Jeg er færdig nu, det er også derfor lige pendler lidt til Århus. Det er åbenbart ikke sådan at blive flyttet til Kbh Universitet. Tillykke med Barcelona. Ja, lige pludselig ser vi sikkert hinanden. Så giver jeg en øl. dd

    SvarSlet
  4. Jeg troede, det var et længere forløb. Hvordan var det? Er du så blevet klogere på poesien? :-)
    Der er i sikkert poesi i at give øl

    SvarSlet