Min hjerne vænner sig til at finde et nyt emne hver dag. Samtidig spiser jeg en kokostop (hvad er det for et ord?)!
Jeg læste de første ti sider af Morten Ramslands gennembrudsroman Hundehoved i går aftes. Jeg kan godt lide katalysatortricket; at begynde sin roman med hovedpersonens ikke-eksistens. Faktisk er det næsten en anti-eksistens, for hovedpersonens ikke-liv hænger i en meget tynd tråd, som der står.
(der røg en kokostop mere, jeg ved ikke om jeg må spise dem).
Det hæslige ved romanen er, at den er tvunget til at komme videre. Der er ikke dybde i romanens ord. Og hvis der er for meget ikke-eksistens, så går det ikke. En roman er jo ikke blot prosa... Det er epik. Derfor må Ramsland også videre, han må begynde at fortælle en historie, hvilket han gør ved at begynde at stable et stillands op omkring denne hovedperson, som så pludseligt er. At han er, det er ikke skidt, for som sagt måtte han komme. Spørgsmålet er: hvordan? Stilladset, som måske lige så godt kunne kaldes et fundament, er en beskrivelse af den usandsynlige eksistens' realisering (også kaldet hovedpersonen eller protagonisten) og de familiære forhold, denne vigtigste del af romankonstruktionen skal vokse op i.
Det er et tydeligt "gap" imellem ekspolsionen, som begydelsen er et udtryk for, og livets begyndelse. Det er det vovede overfor det sikre, for man ved ikke helt om det virker. Samtidig er det det kunstneriske overfor det gode håndværk, det uforståelige overfor det forståelige. Uden at have læst mere end de små ti sider vil jeg mene, at romanen kører på den begyndende eksplosion hele vejen. Det er derfra det tørre brød får sin saft. De to kan ikke undvære hinanden, men proportionerne kan med fornyende virkning omplaceres sådan, at udbrudene kommer senere eller i mindre eller større doser.
Ramsland er ikke radikalt fornyende, han er heller ikke brutal i den føromtalte ikke-eksistens, der i virkeligheden er sød og fin og ikke støder nogen i virkeligheden. Alligevel indfinder Ramsland med Hundehoved sig i et mønster, der udtrykker dynamik; og dette er godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar